Slut med Selvsabotage; Omskriv Din Underbevidsthed med PSYCH-K®

Har du nogensinde følt, at du står i vejen for din egen succes?

At uanset hvor hårdt du arbejder, så kommer du aldrig rigtig videre?

Velkommen til klubben – vi er mange, der har prøvet det.

Det gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Selvsabotage er ikke bare “sådan er det bare”. Det er noget, du kan ændre, og PSYCH-K® er en kraftfuld metode til at gøre netop det.

Hvad er PSYCH-K®?

PSYCH-K® er en enkel og effektiv metode til at omprogrammere dit underbevidste sind; også kaldet underbevidstheden.

Grundlagt af Rob Williams i slutningen af 1980’erne, er PSYCH-K® en proces, der kombinerer moderne neurovidenskab med urgammel visdom for at hjælpe dig med at skabe varige ændringer i dine tankemønstre og adfærd, eller med andre ord; For at slippe dit uendelige potentiale fri.

Men hvad betyder det egentlig for dig?

Skab Indre Ro og Balance

Når vi arbejder med PSYCH-K®, handler det om at skabe indre ro.

Når du er rolig og afbalanceret, påvirker det ikke kun dit sind, men også din krop.

Din krop er en fantastisk maskine, der reagerer på dine tanker og følelser. Når du oplever indre ro, falder dit stress niveau, og dit nervesystem bliver beroliget. Dette har en positiv effekt på dine hormoner, hvilket kan føre til bedre fysisk og mental sundhed.

Forestil dig, hvordan det ville føles at se verden med nye øjne. I stedet for at fokusere på begrænsninger og forhindringer, begynder du at se muligheder og løsninger. Når din underbevidsthed er fri for gamle, begrænsende overbevisninger, åbner du døren til et liv fyldt med potentiale, positivitet og dyb indre ro.

Bliv Bevidst om Dine Blokeringer

Første skridt mod at ændre dine tankemønstre er at blive bevidst om, hvor du blokerer dig selv – ikke nødvendigvis hvad der blokerer dig, men hvor i dit liv du blokerer og saboterer dig selv. Herfra kan du træffe en bevidst beslutning om hvorvidt du ønsker at skabe en ændring, som vil give dig en forandring – eller om du ønsker at acceptere tingene som de er, velvidende at så sker der ingen forandringer.

Vi bærer alle rundt på gamle begrænsende overbevisninger, som vi måske ikke engang er klar over holder os tilbage fra at leve det liv vi går og drømmer om. Disse overbevisninger kan f.eks. være dannet i barndommen eller som resultat af negative oplevelser. De kan begrænse dig og forhindre dig i at nå dine mål.

Med PSYCH-K® kan du identificere og omskrive disse blokeringer. Det er en proces, der går dybt, men som er simpel, effektiv og hurtig.  Ved at arbejde med din underbevidsthed kan du slippe af med gamle mønstre og skabe nye, positive overbevisninger, der støtter dine mål, drømme og som slipper dit uendelig potentiale fri (for truth told; dit underbevidste sind indeholder uendeligt potentiale).

Prøv Det Selv

Den bedste måde at forstå kraften i PSYCH-K® er ved at prøve det selv. Giv dig selv muligheden for at opleve, hvordan det føles at slippe fri af selvsabotage og gamle, begrænsende overbevisninger. Når du ser og mærker, hvordan din indre verden ændrer sig, vil du også se og mærke ændringer i din ydre verden.

Afsluttende Tanker

Selvsabotage er ikke noget, du behøver at leve med. Du har evnen og kapaciteten til at ændre dine tankemønstre og skabe et liv fyldt med muligheder. PSYCH-K® er en metode til at gøre dette – en metode til at omprogrammere din underbevidsthed og frigøre dig selv fra begrænsende overbevisninger.

Tag skridtet i dag og oplev forskellen.

LÆS MERE OM PSYCH-K ® HER

Når børn er belastet – Hvordan kan man hjælpe dem tilbage til overskud?

Stressede og belastede børn kan være en alvorlig situation og derfor kan der være behov for rådgivning over længere tid. Denne artikel tager udgangspunkt i en mindre del af hvordan man kan hjælpe sit barn. Men at sætte fokus på energiforvaltning og pauser, kan have en afgørende betydning. Energiforvaltning betyder i sin enkelthed at man skaber balance mellem nærende og drænende aktiviteter, for dit barn. 

Noget af det man ofte sætter fokus på, hos børn der ikke har det godt, er deres energiforvaltning. Bruger de mere energi end de har?

Børn der ikke har det godt, af den ene eller anden årsag, kan ofte have brug for at deres forældre hjælper dem med at energiforvalte. Det betyder at forældrene skal have overblikket over hvornår barnet kan deltage i en aktivitet og hvornår barnet har brug for en pause. Pauserne skal gerne være forbyggende, frem for at bruge pauser når barnet er blevet udmattet.

Pauser kan være flere ting. Når du skal planlægge pauser til dit barn, skal du først være opmærksom på hvad dit barn skal have pause fra? Er der pause fra at interagere med andre mennesker?  Er det en hjerne pause, altså hvor hjernen skal have ro? Er det en sensorisk pause?

For at hjælpe dit barn med bedre energiforvaltning skal du først skabe en opmærksomhed på hvordan barnet bruger sin energi. I hvilke situationer får barnet en nedsmeltning? Er det altid når I er steder med mange lyde? Eller er det når der sættes krav til barnet som barnet ikke kan indfri? Eller måske er det når I som tryghedsvoksne ikke er i nærheden.

Energiforvaltning betyder i sin enkelthed at man skaber balance mellem nærende og drænende aktiviteter, for dit barn. Og det er din opgave som forælder at have overblikket over nærende og drænende aktiviteter. Skriv dem gerne ned, hvornår oplever I at jeres barn får energi af noget, og hvornår oplever I at jeres barn udmattes af noget? Det kan også være en god ide at tale med jeres barn om, hvad der giver energi og hvad der tager energi. Lav evt. en liste over aktivteterne sammen med jeres barn.

At sætte fokus på energiforvaltning medfører ofte også forandringer. Disse forandringer kan dit barn reagere på, fordi I gør noget andet end I plejer. I disse perioder er det vigtigt at være vedholdende, trods reaktioner fra jeres barn. Men det er også her man som forældre kan blive i tvivl, om man gør det rette. Søg evt. rådgivning, for at skabe ro og samarbejde hos jer forældre.

Mental udmattelse

Når man ikke har styr på energiforvaltningen, medfører det ofte en mental udmattelse. Nogle oplever det som træthed, mens andre oplever det som en vrede eller ked af det hed. Fælles er at det hele funder i en forkert energiforvaltning.

Mental udmattelse kan skabe mange negative situationer. Fx vil barnet ikke kunne indfri de krav, som barnet normal vis kan indfri. Adfærden vil ofte ændre sig til det mere negative, fx. vrede, ked af det hed, isolation, svært ved at høre efter, irriteret, mere uro og larmende.

Vores hjerne fungerer sådan, at når hjernen bliver udmattet/træt, vil den prøve at vække sig selv, og det gør den ved at barnet opleves motorisk urolig, eller mere larmende.

Redskaber

• Lav en liste over nærende og drænende aktiviteter
• Planlæg pauser i løbet af dagen.
  • Hvad skal der holdes pause fra? (kropslig, sensorisk, interaktion, hjerne)
  • Hvad skal pausen indeholde?
  • Hvor længe skal pausen vare?
  • Hvor skal pausen være ?
  • Hvem skal der holdes pause med?
  • Hvad skal man lave efter pausen?

Artiklen er skrevet af Christine Offenberg Jensen, Uddannet pædagog og har en kandidat i pædagogisk filosofi. Til dagligt arbejder hun på en behandlingsskole, tidligere frivillig ved børns vilkår gennem mange år, samt har instagram profilen koenpaedagogik.

Mental sundhed blandt børn og unge er heldigvis noget, der begynder at komme mere fokus på, både i medierne og fra politisk side. Den stigende opmærksomhed gør, at flere og flere er opmærksomme på, at mange børn og unge mistrives. Når vi læser og hører om antallet af børn og unge i mistrivsel bliver vi alle berørte, både forældre, fagpersoner og pårørende.

Der er mange hypoteser om hvorfor denne store mistrivsel finder sted og hvad det skyldes.

En hypotese kunne være, at flere børn og unge har mere skærmtid end tidligere generationer, og forskellig forskning viser at for meget skærm kan påvirke et barns udvikling negativt.

Jeg er pædagog på en behandlingsskole. De elever, der går på skolen, er bl.a. elver med diagnoser som autisme, adhd, angst, ocd. Derudover har vi elever med skoleværring/skoletilhør og elever som kommer fra familier med færre ressourcer end gennemsnittet.

Vi oplever at efter tiden med lockdown og nedlukninger i corona perioden er det især blevet svært for børn og unge, som i forvejen var udfordret eller begrænset af deres diagnose, at komme i skole og derfor har fået skoletilhør. Under lockdown var, der mange, der var hjemme med deres skærme, også børnene og de unge, og de har lært at kunne komme igennem en skoledag hjemmefra. Derfor er det for nogle svært at bryde med isolationen og se meningen med at komme tilbage til skolen. For nogle er fællesskabet også rykket ind i skærmene og derfor kan det sociale ikke nødvendigvis trække for at komme i skole, da mange elever har online venner som de kan ‘være sociale’ med, anytime.

Vi oplever som fagpersoner, at det kan være svært at finde det trækplaster, der gør at børn kommer i skole, samt vi oplever at jo længere tid børnene og de unge er derhjemme, jo dårligere bliver de til at være en del af samfundet og deres udfordringer bliver forstærket.

Mistrivslen blandt børn og unge sker ikke kun blandt børn og unge med diagnoser og udfordringer. Elever som går i almene skoler oplever også en større ensomhed og mistrivsel end tidligere. Tal fra BørneTelefonen (børns vilkår) viser at flere og flere børn og unge dagligt føler sig ensomme, flere har selvskadende adfærd og nogle kæmper med selvmordstanker.

Som tidligere nævnt kunne hypoteser om mistrivsel være den øgede brug af skærm hos børn og unge, nedlukninger og isolationer i coronaperioden. En anden hypotese er også, at børn og unge, der vokser op i dag, er vokset op i en institutionaliserende tid, hvor de fra 9-10 mdr er kommet i dagtilbud med forringelser. Der har været store besparelser på dagtilbudsområdet og derfor er normeringerne blevet dårligere. Børn har fra de er små blevet mødt af mange forskellige voksne , evt store udskiftninger i personalegrupper og større børnetal på stuerne. Den store udskiftning fortsætter fra dagtilbud til skolerne. Vi ved at børn har brug for en tryg tilknytning fra de er ganske små og her kan daginstitutioner være en god mulighed for de børn der kommer fra familier med færre ressourcer, men hvis daginstitutioner ikke kan tilbyde disse tilknytningspersoner kan børnene vokse op med svære tilknytningsmetoder som de bærer med sig videre i livet.

Der er mange måder at søge hjælp til mental mistrivsel, et af de steder der kan søges hjælp er ved det mentale univers. Her er der mange forskellige behandlingsformer for at opnå bedre mental sundhed. Med dette fokus er det vigtigt at være opmærksom på børn og unge og evt undersøge hvilke muligheder de kan anvende for at få det bedr