Børn, unge og mistrivsel

Når børn er belastet – Hvordan kan man hjælpe dem tilbage til overskud?

Stressede og belastede børn kan være en alvorlig situation og derfor kan der være behov for rådgivning over længere tid. Denne artikel tager udgangspunkt i en mindre del af hvordan man kan hjælpe sit barn. Men at sætte fokus på energiforvaltning og pauser, kan have en afgørende betydning. Energiforvaltning betyder i sin enkelthed at man skaber balance mellem nærende og drænende aktiviteter, for dit barn. 

Noget af det man ofte sætter fokus på, hos børn der ikke har det godt, er deres energiforvaltning. Bruger de mere energi end de har?

Børn der ikke har det godt, af den ene eller anden årsag, kan ofte have brug for at deres forældre hjælper dem med at energiforvalte. Det betyder at forældrene skal have overblikket over hvornår barnet kan deltage i en aktivitet og hvornår barnet har brug for en pause. Pauserne skal gerne være forbyggende, frem for at bruge pauser når barnet er blevet udmattet.

Pauser kan være flere ting. Når du skal planlægge pauser til dit barn, skal du først være opmærksom på hvad dit barn skal have pause fra? Er der pause fra at interagere med andre mennesker?  Er det en hjerne pause, altså hvor hjernen skal have ro? Er det en sensorisk pause?

For at hjælpe dit barn med bedre energiforvaltning skal du først skabe en opmærksomhed på hvordan barnet bruger sin energi. I hvilke situationer får barnet en nedsmeltning? Er det altid når I er steder med mange lyde? Eller er det når der sættes krav til barnet som barnet ikke kan indfri? Eller måske er det når I som tryghedsvoksne ikke er i nærheden.

Energiforvaltning betyder i sin enkelthed at man skaber balance mellem nærende og drænende aktiviteter, for dit barn. Og det er din opgave som forælder at have overblikket over nærende og drænende aktiviteter. Skriv dem gerne ned, hvornår oplever I at jeres barn får energi af noget, og hvornår oplever I at jeres barn udmattes af noget? Det kan også være en god ide at tale med jeres barn om, hvad der giver energi og hvad der tager energi. Lav evt. en liste over aktivteterne sammen med jeres barn.

At sætte fokus på energiforvaltning medfører ofte også forandringer. Disse forandringer kan dit barn reagere på, fordi I gør noget andet end I plejer. I disse perioder er det vigtigt at være vedholdende, trods reaktioner fra jeres barn. Men det er også her man som forældre kan blive i tvivl, om man gør det rette. Søg evt. rådgivning, for at skabe ro og samarbejde hos jer forældre.

Mental udmattelse

Når man ikke har styr på energiforvaltningen, medfører det ofte en mental udmattelse. Nogle oplever det som træthed, mens andre oplever det som en vrede eller ked af det hed. Fælles er at det hele funder i en forkert energiforvaltning.

Mental udmattelse kan skabe mange negative situationer. Fx vil barnet ikke kunne indfri de krav, som barnet normal vis kan indfri. Adfærden vil ofte ændre sig til det mere negative, fx. vrede, ked af det hed, isolation, svært ved at høre efter, irriteret, mere uro og larmende.

Vores hjerne fungerer sådan, at når hjernen bliver udmattet/træt, vil den prøve at vække sig selv, og det gør den ved at barnet opleves motorisk urolig, eller mere larmende.

Redskaber

• Lav en liste over nærende og drænende aktiviteter
• Planlæg pauser i løbet af dagen.
  • Hvad skal der holdes pause fra? (kropslig, sensorisk, interaktion, hjerne)
  • Hvad skal pausen indeholde?
  • Hvor længe skal pausen vare?
  • Hvor skal pausen være ?
  • Hvem skal der holdes pause med?
  • Hvad skal man lave efter pausen?

Artiklen er skrevet af Christine Offenberg Jensen. Christine er uddannet pædagog og har en kandidat i pædagogisk filosofi. Til dagligt arbejder hun på en behandlingsskole, tidligere frivillig ved børns vilkår 2016-2022 , samt har instagram profilen ‘koenpaedagogik’. Artiklen nedenfor bygger på Christines egne erfaringer og faglige fundament.

Det er et emne som ligger mig meget på sinde. Der er mange forskellige veje at gå når mange diskuterer begreberne seksualitet og køn. Jeg vil i det følgende have fokus på en fordom, som jeg møder i mit arbejde.

I de seneste par år har der været større fokus på kønsidentitet og kønsopfattelser især blandt børn og unge. Det er et emne/tema som berører mange mennesker, senest har der været stor debat om dragshow for børn på Frederiksberg Bibliotek. Mange mennesker har en holdning, når der bliver talt om køn og kønsidentitet. Jeg oplever især at den ældre generation har svært ved at forstå den ændring som er ved at ske og at flere unge mennesker begynder at opfatte, italesætte og agerer anderledes end den binære kønsopfattelse.

Jeg tror at det er naturligt at når man er ung så eksperimenterer man på alle mulige forskellige måder, både når det kommer til seksualitet, krop, køn og sex. sådan tror jeg faktisk det har været i mange mange år, det er bare først nu vi er blevet mere opmærksomme på det end før!. En af de fordomme jeg kan møde i mit arbejde er at unge mennesker som har en diagnose eller kæmper med andre ting oftere også har en anden kønsopfattelse/identitet end majoriteten. Flere mener, at det kan skyldes deres diagnose, at de også kan ‘være forvirret over deres køn’, end hvis de ikke havde en diagnose.

Jeg vil ikke kunne svare på om det er tilfældet ud fra et statistisk perspektiv, jeg kan blot tilføje at, det jeg oplever dagligt er at det er meget individuelt hvordan de unge opfatter sig selv, med eller uden diagnose. Tværtimod oplever jeg, at de unge i dag er så imødekommende overfor hinanden og rummer hinandens forskelligheder. De behøver blot at få at vide at en jævnaldrende/klassekammerat bruger et andet pronomen end forventet, og det respekterer de uden spørgsmålstegn. Hvorimod, i min generation (80’erne) og opefter, oplever jeg at det kan være så svært at sige et andet pronomen end vi er forventelige med og jeg oplever også at der kan være en ironisk tilgang til det fra ældre personer. F.eks, ‘det er bare en fase at ville være en anden’. Måske det er tilfældet, men jeg mener stadig at det skal respekteres på lige fod som vi respekterer eksempelvis en diagnose.