Børn, unge og mistrivsel
Artiklen er skrevet af Christine Offenberg Jensen, Uddannet pædagog og har en kandidat i pædagogisk filosofi. Til dagligt arbejder hun på en behandlingsskole, tidligere frivillig ved børns vilkår gennem mange år, samt har instagram profilen koenpaedagogik.
Mental sundhed blandt børn og unge er heldigvis noget, der begynder at komme mere fokus på, både i medierne og fra politisk side. Den stigende opmærksomhed gør, at flere og flere er opmærksomme på, at mange børn og unge mistrives. Når vi læser og hører om antallet af børn og unge i mistrivsel bliver vi alle berørte, både forældre, fagpersoner og pårørende.
Der er mange hypoteser om hvorfor denne store mistrivsel finder sted og hvad det skyldes.
En hypotese kunne være, at flere børn og unge har mere skærmtid end tidligere generationer, og forskellig forskning viser at for meget skærm kan påvirke et barns udvikling negativt.
Jeg er pædagog på en behandlingsskole. De elever, der går på skolen, er bl.a. elver med diagnoser som autisme, adhd, angst, ocd. Derudover har vi elever med skoleværring/skoletilhør og elever som kommer fra familier med færre ressourcer end gennemsnittet.
Vi oplever at efter tiden med lockdown og nedlukninger i corona perioden er det især blevet svært for børn og unge, som i forvejen var udfordret eller begrænset af deres diagnose, at komme i skole og derfor har fået skoletilhør. Under lockdown var, der mange, der var hjemme med deres skærme, også børnene og de unge, og de har lært at kunne komme igennem en skoledag hjemmefra. Derfor er det for nogle svært at bryde med isolationen og se meningen med at komme tilbage til skolen. For nogle er fællesskabet også rykket ind i skærmene og derfor kan det sociale ikke nødvendigvis trække for at komme i skole, da mange elever har online venner som de kan ‘være sociale’ med, anytime.
Vi oplever som fagpersoner, at det kan være svært at finde det trækplaster, der gør at børn kommer i skole, samt vi oplever at jo længere tid børnene og de unge er derhjemme, jo dårligere bliver de til at være en del af samfundet og deres udfordringer bliver forstærket.
Mistrivslen blandt børn og unge sker ikke kun blandt børn og unge med diagnoser og udfordringer. Elever som går i almene skoler oplever også en større ensomhed og mistrivsel end tidligere. Tal fra BørneTelefonen (børns vilkår) viser at flere og flere børn og unge dagligt føler sig ensomme, flere har selvskadende adfærd og nogle kæmper med selvmordstanker.
Som tidligere nævnt kunne hypoteser om mistrivsel være den øgede brug af skærm hos børn og unge, nedlukninger og isolationer i coronaperioden. En anden hypotese er også, at børn og unge, der vokser op i dag, er vokset op i en institutionaliserende tid, hvor de fra 9-10 mdr er kommet i dagtilbud med forringelser. Der har været store besparelser på dagtilbudsområdet og derfor er normeringerne blevet dårligere. Børn har fra de er små blevet mødt af mange forskellige voksne , evt store udskiftninger i personalegrupper og større børnetal på stuerne. Den store udskiftning fortsætter fra dagtilbud til skolerne. Vi ved at børn har brug for en tryg tilknytning fra de er ganske små og her kan daginstitutioner være en god mulighed for de børn der kommer fra familier med færre ressourcer, men hvis daginstitutioner ikke kan tilbyde disse tilknytningspersoner kan børnene vokse op med svære tilknytningsmetoder som de bærer med sig videre i livet.
Der er mange måder at søge hjælp til mental mistrivsel, et af de steder der kan søges hjælp er ved det mentale univers. Her er der mange forskellige behandlingsformer for at opnå bedre mental sundhed. Med dette fokus er det vigtigt at være opmærksom på børn og unge og evt undersøge hvilke muligheder de kan anvende for at få det bedr
